Tilbage til Blog oversigt
Noget at falde tilbage på
Min studievejleder i folkeskolen, yndede at bruge sætningen “Det er vigtigt at have noget at falde tilbage på” Det var slet ikke et accepteret spørgsmål, om man skulle have en ungdomsuddannelse. Det handlede bare om at vælge hvilken: gymnasium, HF, handelsskole etc.
Begrundelsen var klokkeklar: Man skulle sørge for at få en ungdomsuddannelse, så man havde noget at falde tilbage på. (Læs: Når alle ens urealistiske teenager astronautlignende drømme var afprøvet og virkeligheden ville vise sig).
Personligt tror jeg ikke på begrebet “at falde tilbage” på noget som helst. Jeg kan ikke forestille mig at jeg ville lande særlig blødt på eksamensbeviset fra nogen ungdomsuddannelse, hvis jeg virkelig er ude i så fatalt et fald, at dét er, hvad der kan gribe mig.
Uden egentlig at have nogle rebelske gener i mig, valgte jeg klart alt hvad der hed ungdomsuddannelse fra efter folkeskolen. Min plan gik i en ambitiøs retning af noget ganske andet end udsigten til yderligere 3 års skolegang.
Så ingen ungdomsuddannelse til mig, men i stedet nogle år med et hav af undervisningstimer, som skulle guide mig i retningen af musikkonservatoriets optagelseskrav. Jeg arbejdede som organist allerede fra jeg var 15-16 år og spillede til gudstjenester, bryllupper og begravelser hver uge. Derved tjente jeg nok til at betale for de mange undervisningstimer der skulle til, for at nærme mig drømmestudiet! Det var altså ikke min manglende vilje til at udfordre mig selv og få en uddannelse, der gjorde at jeg aldrig fik en studenterhue.
Jeg har ikke ét sekund fortrudt, at jeg ikke gik i gymnasiet. Jeg ved at dét jeg valgte at gøre ved at sammensætte mit eget selvfinansierede undervisningsforløb og selv stå med ansvaret for at det fungerede, byggede mig en solid erfaringsmadras at falde på, når jeg er ind imellem rammer en mur på min vej.
Stædighed, vilje, mod og troen på at det man sætter sig for vil lykkes, omgivet af de rette mennesker, var og er min måde at forfølge drømme og gå efter det jeg ønsker at opnå. Der er masser af bump på vejen, selvfølgelig, men det er min egen vej jeg skaber og selv når det er umådelig hårdt, når altting driller og energien daler, så ved jeg stadig at dét, at bygge sin egen karrierevej er det helt rigtige for mig.
Jeg har masser af drømme om jobs/arbejdssituationer jeg gerne vil prøve og nogen gange kommer disse drømme tæt på, nogen gange går de i opfyldelse og nogen gange er de bare store drømme, langt væk. Men jeg bygger videre og når helt sikkert nogle af drømmene og der kommer helt sikkert også flere til…
Drøm løs og gå efter det der giver mening og føles rigtigt helt dér indeni hvor det gælder.
Noget at falde tilbage på? Ellers tak – jeg bakker ikke, jeg går fremad!