Tilbage til Blog oversigt

Ingen ko på isen

Jeg har været til et inspirerende og meget levende foredrag, med fysiolog og sundhedsekspert Chris Macdonald.
Det er ikke første gang jeg oplever ham tale og det er helt sikkert heller ikke sidste gang.

Chris taler rigtig godt dansk, men som den amerikaner han er, kan en talemåde som “ingen ko på isen,” blive svær at forstå i direkte oversættelse. Udtrykket er pære dansk og kan vel omformuleres til noget i retningen af, “bare rolig, det går nok.”

Chris fortalte om oplevelsen, da han fik forklaret talemådens betydning, men havde imidlertid en vis skepsis over for udtrykket, set i den store folkesundheds sammenhæng,  og mener nu nok, at de fleste af os har en vis mængde køer ude på den is!
Det tror jeg han har ret i…

For køer er flokdyr og vil gerne blive sammen og køer står ret solidt plantet på deres 4 klove, de er nogle store stædige dyr. Og hvis jeg gerne vil have mine køer ind på land, så må jeg med hestehvisker evner som anerkendelse, tilgivelse, opmuntring og tålmodighed, trække én ko ind på land ad gangen.

Det som ofte vil ske når jeg så har fået en ko i land og går ud for at hente den næste, er at jeg halvvejs inde med ko nummer 2, vil møde den første ko på vej ud på isen igen! Og det vil ske flere gange. Det eneste du kan gøre i den situation er at hilse på koen, acceptere at den vil ud til sin flok igen og så sige, “det er ikke optimalt, men det er okay og når den her ko er inde på land, kommer jeg ud efter dig igen.” Og sådan kan man fortsætte med at trække køerne en ad gangen, ind på land i sikkerhed.

 

Ovenstående var en kort opsummering af, hvad Chris Macdonald på humoristisk vis, fik hele foredragssalen til at grine højt af. Det er nok gået op for dig som læser, at det her handler slet ikke om køer, men om at ændre sine vaner, sætte sine mål… Ét ad gangen.
Køerne er en dejlig metafor, som de fleste af os nok kan forestille os. Men når billedet af køer skal skiftes ud med vores egne vaner, problemer og målsætninger, får det humoristiske billede straks en mere alvorlig tone. For hvordan flytter man en stædig ko, eller sagt med andre ord: hvordan sørger jeg for at den ændring jeg vil skabe, lader sig gøre og forbliver en ny vane? Det kræver en indsats og en vilje, det kræver mod og tålmodighed og så kræver det, at nogen udefra bakker op om planen. De færreste store ændringer kan gøres alene, uanset hvor selvstændigt et menneske man er. Opmuntring udefra er en livsnerve, som de fleste af os vil have brug for. Nogen involverer hele sin vennekreds, kæresten, familien, kollegaerne etc. og det er vigtigt.

Når du vil i gang med at trække dine køer fra isen og ind på land, uanset om det er én eller firs køer, så vil coaching kunne give dig redskaber til at få styr på flokken af køer og inspirere dig til, at finde måder at trække de stædige dyr ind på land, uden at de alle sammen vender om og går ud på isen igen. Det handler ikke nødvendigvis om at rydde alle køer af isen (løse alle sine problemer), men lige så meget om at lære dyrene at kende, så du ved hvilke køer du skal holde øje med, så de ikke løber ud på isen igen (din vane får et tilbagefald) i samme øjeblik du kigger væk. Nogle køer vil hurtigt lære at de skal blive på land og andre vil muligvis aldrig lære det, men når du kender din flok og lærer deres reaktionsmønstre at kende, kan du læse deres individuelle adfærd og reagere på det.

Og så er du rigtig godt på vej…