Omstillingsparate væsner
Der er en egenskab, mennesket som den eneste levende organisme på jorden, er udstyret med. Nemlig evnen til at bekymre sig og planlægge langt ud i fremtiden. Bekymring om vores liv, om i morgen, om jobbet, børnenes skole, økonomi, næste års sommerferie, vasketøjet på gulvet etc. De helt små ting og naturligvis de allerstørste ting i tilværelsen.
Det er godt at vi kan bekymre os, som også er beslægtet med den vigtige egenskab empati, men det kan også skabe en vis form for stress, at bruge en masse energi på noget som ikke er, f.eks. bekymringer om fremtiden…
Mange af de ting vi bekymrer os over, er forestillinger om begivenheder vi endnu ikke kender, men til en vis grad mener at kunne forudsige. Det kan f.eks. være samtalen med chefen næste torsdag, som kører rundt i hovedet. Vi kan lave nok så mange forestillinger om hvad han vil synes og sige, men ikke før ordene kommer ud af netop hans mund, har vi noget reelt at forholde os til. Denne form for bekymring kan være uhensigtsmæssig, især hvis det er blevet til en indgroet vane, at fremtiden i tanker er lig med bekymring.
Mennesker er designet sådan, at vores frontallap inde bag panden sørger for, at vi bekymrer os, planlægger og sætter både realistiske og mindre realistiske mål. Den er som en slags overbegejstret koordinator. Det kan være rigtig godt med planer og målsætninger, men er vores indre koordinator lidt for urealistiske eller bare lidt for meget på arbejde, kan det skabe stress.
Hvis der er noget man vil blive dygtigere til, så kræver det øvelse og når vi som mennesker bekymrer os eller er stressede i længere tid, øver vi os ganske simpelt i at være det. Jo mere vi er i den tilstand, jo “bedre” bliver vi til at være der og jo sværere bliver det at ændre på bekymrings- og stressniveauet, fordi det bliver en veltrænet adfærd, som vi har brugt en masse timer, uger, måneder på at øve os i og vende os til. Vi har med andre ord tilpasset os til situationen med bekymring og stress som hverdagskost, for det er vi som mennesker de allerdygtigste til at gøre.
Omstillingsparathed er en af hovedårsagerne til, at mennesker har overlevet. Ikke fordi vi har været de stærkeste, hurtigste, smarteste, men vi har været de mest omstillingsparate. Det er menneskets force, så tænk på det næste gang noget uventet ændrer sig i din tilværelse: Vi er trænet til at tilpasse os forandringer.
De fleste af os har f.eks. inden for en virkelig kort årrække tilpasset os til mobiltelefoner, smartphones og Ipads. At være online og tilgængelig det meste af døgnet og bl.a. føle det naturligt, at stå i bussen med head sættet på, telefonen nede i jakkelommen og føre en privat og intim samtale med kæresten ud over hele bussen. Vi har vænnet os til, at det er normalt! Om det er normalt på den lange bane vil tiden vise, men lige nu i disse år, er det helt almindelig adfærd.
Jeg kender det selv: tv’et kører med et eller andet underholdningsprogram, jeg svarer på en sms og så ringer min bror på skype, som er tændt på min Ipad. Og det er en helt almindelig hverdagsaften! 3 skærme på én gang og en grad af falsk nærvær på alle tre platforme føles ikke umiddelbart stressende. Og dog kan jeg selvfølgelig godt mærke, når jeg tillader lidt refleksion, at så meget skærmaktivitet ikke er den optimale måde at skrue ned for tempoet om aftenen og afrunde en travl dag. Jeg forsøger at begrænse mit skærmforbrug og være bevidst omkring online og offline tid i min hverdag. Jeg havde i en årrække valgt tv’et fra. Det er dog tilbage i stuen igen, men jeg tror jeg tager en periode uden tv igen en anden gang…
Hvis stress overmander os, den indre dialog er for negativ, bekymringerne bliver for store, frontallap-koordinatoren går for vidt og det går ud over humør, livsglæde og nærvær, så bør vi lytte efter og handle på de signaler vores krop og sind sender os. Og måske se på, om der er nogle vaner og mønstre, som kunne trænge til at blive justeret lidt på.
Bekymring må ikke blive en drivkraft, hvis vi vil have en sund og velfungerende kreativ tankevirksomhed. Sker det alligevel at du observerer dine egne vaner og finde dem uhensigtsmæssige, så giv dig selv et skulderklap for at være så nærværende, at du har registreret en uhensigtsmæssig adfærd i dig selv.
Med hjælp fra coaching kan du sagtens ændre på både bekymrings- og stressniveau, så du i stedet kan frigive energi og løfte potentialet i dig selv.