Tilbage til Blog oversigt

Jeg lod musikken bære

Prøv lige at tænke på din yndlingssang… Hvad sker der? Måske et smil på læben, noget i kroppen begynder at bevæge sig i samme rytme som sangen, du bliver mindet om en særlig oplevelse hvor netop den sang var tilstede. Kan du mærke det?

Mennesker har som den eneste levende organisme på jorden, evnen til at blive emotionelt påvirket af musik. Om det så er en kompensationsevne vi allernådigst er blevet tildelt, fordi vi også er designet med en stressende frontallap (en del af hjernen) som mest af alt bare vil planlægge og bekymre sig, det skal jeg ikke kunne sige, men eftersom vi har den evne at kunne blive ramt, rørt og kunne mærke musik, så må det være fordi den skal bruges. Hvorfor skulle vi ellers som de eneste væsner være udstyret med den evne, i en i forvejen ret kompliceret menneske konstruktion.

Jeg ved på baggrund af min tilværelse som musiker, at musik er vigtig for mig og jeg vil vove at påstå at uden musik, vil jeg ikke kunne fungere som menneske. For mig handler det både om at skabe musik, spille musik og lytte til musik.

I en periode på ca. 3 år hvor jeg ikke selv kunne spille musik pga. en håndskade, lod jeg bogstavligt talt musikken bære mig, når intet andet virkede. Når de fysiske smerter var for store, den psykiske belastning for intens eller når målet om at blive skadesfri og bekymringerne blev for uoverskuelige, så hørte jeg noget som for mig var betydningsfuld musik. Jeg lod mig forføre ind i den verden musikken kan skabe og kunne glemme alt omkring mig for en stund.

Selv når jeg i dag, en del år senere, hører den musik som jeg hørte allermest i de år jeg var skadet, kan jeg mærke og genkalde følelsen af, at musikken gjorde mig godt og nærmest healede mig. Musik tog selvfølgelig ikke smerterne væk, men mit fokus kunne flyttes i nogle minutter eller timer og give et tiltrængt pusterum.

Jeg vidste, at jeg for alt i verden ville opnå at blive i stand til at spille musik på et højt professionelt niveau igen og trods de dårlige odds for at det skulle blive sådan, lykkedes det mig at genoptage studiet ved konservatoriet og få min uddannelse i hus.

Billedet øverst er fra min bacheloreksamen på konservatoriet i 2011, hvor jeg spiller en duet for violin og marimba, med min uundværlige og dygtige kollega i bl.a. LydRum, Willum Lendorf.

Musik har den force, at den trænger direkte ind igennem de lag som tale skal passere, hvis vi skal røre eller ramme et andet menneske. Direkte igennem panser af optrænet selvbeskyttende forsvarsmekanisme, helt ind i hjertet og sjælen, derinde hvor det gælder.

Rent fysiologisk er det en flerstrenget kædereaktion der sker i hjernen, når vi lytter til musik og endnu flere reaktioner, når vi selv spiller. Det er ren hjerneyoga, at beskæftige sig med musik. Adskillige centre aktiveres og forskellige dele af hjernen tager sig af forskellige dele af musikken, så som tonehøjde, dynamik og rytme.

Sidstnævnte er yderst interessant, eftersom rytme opfanges i en del af hjernen som hører til reptilhjernen. Altså den del af hjernen som arbejder med urinstinkter. Den del som tager over, hvis vi f.eks. skal beslutte om vi skal flygte eller fryse (flee or freeze), hvis vi er i en farlig situation.

Rytmer har da også fulgt mennesket hele vejen op igennem historien; i ceremoniel handling, fejringer, som kommunikationsform og ritualer.

Når jeg skal lave workshops ude hos firmaer, handler det om (kreativ) kommunikation og samarbejde og dét er musik jo også. Og i den sammenhæng er f.eks. STOMP (musik og ikke mindst rytmer, skabt på alt andet end instrumenter) en af indgangsvinklerne til at arbejde med kommunikation, sideløbende med foredrag, debat, øvelser og coaching. Alle kan være med, uanset musikalsk erfaring, for lad mig afslutningsvis slå én ting fast:

Det er naturligvis ikke alle mennesker som har lyst til eller flair for at lære at spille et instrument og vi skal ikke alle sammen blive musikere, men vi er skabt med evnen til at blive emotionelt påvirket af musik og det skal vi da lade ske, lige så tit vi har mulighed for det.

Slip bekymringerne og glem det som gør dig stresset, bare lige lidt, og skru op for din yndlingsmusik. Én ting er sikkert, det vil fremkalde en reaktion og den vil være både sund og god!